I 2021 udsendte Joel Coen The Tragedy of Macbeth; en alvorstung sort-hvid filmatisering af Shakespeares skuespil. Året efter præsenterede Ethan Coen Drive-Away Dolls, der i pressematerialet blev betegnet som en »lesbisk B-film«. Brødrene plejede at lave film sammen og var blandt nyere amerikansk films mest fejrede navne, netop på grund af deres enestående evne til at forene det alvorstunge og det fjerlet frivole. Deres soloprojekter endte til gengæld som to af årtiets hidtil største filmskuffelser, nuanceløse og dvaske

Sidste år fik verden mulighed for endnu en gang at bevidne dette sjældne eksperiment: Hvad sker der med den filmiske grundsubstans, når en succesfuld instruktørduo bestående af to brødre går hver til sit? Vil det vise sig, at det kun var den ene af dem, der egentlig havde talent, eller vil udtrykket brække over i to umage stykker som i tilfældet Coen-brødrene?