At scrolle gennem Facebook for tiden er som at vandre gennem en bestrålet ødemark. I det forladte indkøbscenter maser vegetationen sig frem mellem sten og glasskår. Man genkender stederne fra lysere dage, nu ånder zombierne tungt bag stativer med muggent tøj.

Facebook er som en sammenbrudt nation, hvor tandløse handelsfolk kagler og falbyder tingeltangel og svindelnumre. Stedet blev bygget, med grundlægger og hovedaktionær Mark Zuckerbergs ord i 2012, med den »sociale mission« at »gøre verden mere åben og forbundet«. Men selvom jeg har en erindring om at færdes på Facebook arm i arm med vennerne og i festlig stemning, møder jeg stort set kun AI-slop herinde og et væld af ulykkelige brokker fra gamle forbindelser, der synes at være gået fra snøvsen.