Zombiebakterier

Zombieagtige væsner er ikke et ukendt fænomen i naturen. Svampearter indtager myrers hjerner og får dem til at begå selvmord, parasitter inficerer snegles øjne og gør dem til let bytte for fugle, og smaragdhvepse bruger deres gift til at slavegøre kakerlakker. Nu kan forskere fra Aarhus Universitet føje en ny opdagelse til rædselskabinettet: virusinficerede bakterier, som bliver ved med at lave dna længe efter deres død. 

I et nyt studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift Angewandte Chemie har forskerne fundet to bakteriearter, der bærer på bakteriofager, det vil sige virus, der kun angriber bakterier. Virussen ligger i dvale i bakteriernes dna, men ved at udsætte bakterierne for næringsmangel formåede forskerne at vække virussen til live. 

Da virussen vågnede op, slog den bakterien ihjel. Men længe efter at bakteriecellen var gået i stykker, fortsatte dens produktion af dna-strukturer. Når forskerne gentog forsøget på bakterier, der ikke var inficeret af virussen, stoppede fremstillingen af arvematerialet ved bakteriens død. Hvad virussen får ud af at holde dna-produktionen i gang efter bakteriens død, har forskerne ikke noget endegyldigt svar på.

Foruden at demonstrere virussens effekt på bakterierne lykkedes det også forskerne at påvirke processen, så zombiebakterierne gik i gang med at producere en særlig type dna-strukturer kaldet G-quadruplexer, som har en række nyttige egenskaber. Dermed baner opdagelsen vej for, at man en dag kan bygge bakteriefabrikker, som kan producere komplekse, biologiske byggematerialer, der eksempelvis kan hjælpe os med at rense spildevand eller fremstille bioenergi.

Aarhus Universitet, 28. oktober
Videnskab.dk, 31. oktober