Da Tom Bellamy indså, at noget var helt galt med ham, sad han på en bænk ved en legeplads i Nottingham. Hans to børn havde gang i en vild leg, mens han stirrede tomt ud i luften. Inde i hans hoved spillede et scenario, han havde tænkt på hundredvis af gange. Med ham og en af hans kvindelige kolleger.

»Far! Far, kom og vær med!« sagde en af børnene og trak ham i ærmet.