Et internationalt forskerhold fra Stanford Medicine har gjort en vigtig opdagelse i forståelsen af den kroniske autoimmune sygdom lupus. I et nyt studie fører de belæg for, at årsagen til sygdommen må være den udbredte herpesvirus Epstein-Barr (EBV). EBV findes i kroppen hos 90 procent af alle voksne verden over, men er i langt de fleste tilfælde ikke aktiv. Det er samme virus, der kan give mononukleose, også kendt som kyssesyge.

Forskerne har vist, hvordan EBV kan kapre en lille gruppe af immunceller, såkaldte B-celler, og få dem til at angribe kroppens eget væv. Normalt producerer B-celler antistoffer, der bekæmper infektioner, men når EBV aktiverer et bestemt viralt protein kaldet EBNA2, ændrer cellerne adfærd. De begynder at fremkalde betændelse og aktivere andre immunceller, der angriber kroppens eget væv. Netop det, der kendetegner lupus.

Medicinalvirksomheder arbejder på vacciner imod EBV, som hvis gives tidligt i livet, kan den potentielt forhindre udviklingen af lupus og andre autoimmune sygdomme forårsaget af EBV. Arkivfoto: Kristian Djurhuus, Scanpix.
Medicinalvirksomheder arbejder på vacciner imod EBV, som hvis gives tidligt i livet, kan den potentielt forhindre udviklingen af lupus og andre autoimmune sygdomme forårsaget af EBV. Arkivfoto: Kristian Djurhuus, Scanpix.

Omkring fem millioner mennesker lider af lupus verden over, og langt de fleste er kvinder. Sygdommen kan angribe mange forskellige steder, herunder hud, led, nyrer, hjerte og nervesystem. Selvom den kan holdes i skak med medicin, findes der endnu ingen kur, og for omkring fem procent af alle lupuspatienter er sygdommen livstruende.

Opdagelsen åbner dog nye muligheder. Forskerne fra Stanford har en hypotese om, at EBV-virussen også kan være skyld i andre autoimmune sygdomme end lupus, eksempelvis multipel sklerose, leddegigt og Crohns sygdom. Medicinalvirksomheder verden over arbejder på vacciner imod EBV, og kliniske forsøg er allerede i gang. Hvis en sådan vaccine gives tidligt i livet, kan den måske forhindre udviklingen af lupus og andre autoimmune sygdomme forårsaget af EBV. Det er stadig uklart, hvorfor nogle EBV-inficerede celler aktiverer EBNA2, mens langt de fleste ikke gør.

Stanford Medicine, 12. november

Nyhedsbrev: Under lup

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev, hvor vi bruger forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den. Udsendes hver anden uge.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Weekendavisen sender mig nyhedsbreve og bekræfter, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til formålet. Oplysningerne kan blive delt med tredjepart, og nyhedsbrevene kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.