Denne tekst udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Velkommen til første udgave af Weekendavisens nyhedsbrev Under lup, hvor vi kaster et videnskabeligt blik på små og store spørgsmål i tiden.

På søndag sker skiftet til vintertid, og derfor lægger vi ud med videnskabens bedste råd til at komme igennem de kolde måneder. For nok er efteråret flot til at begynde med. Men når først de røde blade er blæst af træerne, kan man også selv stå tilbage med følelsen af at være ribbet for al den energi, man fik opsuget i løbet af sommeren. Hvordan skal man nogensinde komme igennem en tilsyneladende endeløs række af kolde, mørke morgener, mens snottet bare løber, og det kradser i halsen?

For en videnskabsredaktør som mig er det oplagt at søge svar på den slags spørgsmål i forskningen. Faktisk er det noget nær et perfekt eksempel på, hvordan en hverdagstrivialitet samtidig kan illustrere videnskabelige indsigter, som det har taget årtier at fremskaffe. For mens mange dyr går i vinterhi, forsøger mennesker sig i stedet med et væld af andre overvintringsstrategier: lysterapi, ingefærshots, kosttilskud, gåture og morgenmeditation. Men er der overhovedet noget af det, der virker?

Den slags elsker vi at grave i på Weekendavisens videnskabsredaktion, og til denne debut på Under lup har jeg fundet tre af de bedste artikler, der tryktester udbredte vinterfif.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

1. Effekten af kosttilskud

Omkring halvdelen af danskerne tager kosttilskud, men siden årtusindskiftet har flere studier igen og igen vist, at raske mennesker nærmest ingen gevinst opnår ved det. Anders Boas skriver om de nyeste forsøg på at afdække hidtil oversete effekter af en daglig vitaminpille i store kontrollerede forsøg.

Godt nok kan man finde positive resultater i observationelle studier, men det hænger nok snarere sammen med, at de mennesker, der tager kosttilskud, generelt har sundere vaner end den samlede befolkning.

Når de nedslående resultater ikke ser ud til at påvirke det høje forbrug, kan en del af forklaringen være, at forskningen og forbrugeren har vidt forskellige succeskriterier: Mens videnskaben leder efter effekter på livstruende tilstande som kræft og hjertesygdomme, stiller den vintertrætte vitaminpillesluger sig måske tilfreds, hvis blot en enkelt forkølelse kan undgås.

Faktisk … får danske børn i forvejen en hel del A-vitamin fra gulerødder og leverpostej. Derfor kan de ligefrem risikere at få for meget, hvis de også får A-vitamin fra en multivitaminpille.

2. Hvad så med C-vitamin?

Sandsynligvis er det faktisk videnskaben selv, der oprindelig har plantet den idé i forbrugerne, at C-vitamin kan forebygge influenza og forkølelse, skriver Helge Kragh.

Nærmere bestemt var det den amerikanske kemiker og nobelprisvinder Linus Pauling, der fra 1970 udbredte det budskab, at C-vitamin nærmest var et vidundermiddel, der ud over snue også kunne forhindre lunge- og leverbetændelse, tuberkulose, mæslinger, meningitis og kræftsygdomme. Det skulle bare indtages i meget høje doser. De spektakulære påstande tog lang tid at tilbagevise, og måske derfor kigger mange stadig mod citron og appelsin, når de vil holde sig raske og friske vinteren over.

Faktisk … mente Pauling, at også svære mentale lidelser som skizofreni kunne afhjælpes med C-vitamin.

3. Vintermørke i sindet

Lyder det nedslående med alle disse tricks, der ikke virker, kan der måske være et glimt af håb i videnskabens udforskning af en sidste vinterkending. Det tyder nemlig på, at ideen om, at mørke vintre ligefrem kan udløse depressive tilstande, muligvis er en myte. Anders Boas beskriver, hvordan vinterdepressionen er en meget omdiskuteret diagnose, som er svær at genfinde i store datasæt.

Antallet af depressioner ser nemlig ikke ud til at stige, når årstiderne skifter, ligesom lande med lange, mørke vintre ikke ser ud til at være plaget af depressionsbølger i højere grad end varmere egne.

Faktisk … kan ideen om en sammenhæng mellem årstider og humør føres helt tilbage til Antikken.

Det var alt for denne gang. Vinteren venter forude, men om 14 dage kan De se frem til endnu en dosis videnskabelig indsigt, som, indrømmet, nok ikke kan kurere en forkølelse, men levere adspredelse og alle hånde fakta, hvis De skulle være ramt. Spred også gerne ordet om dette nyhedsbrev, for videnskabens resultater bør selvfølgelig altid være tilgængelige for så mange som muligt. Alle kan skrive sig op til at modtage Under lup her.

I mellemtiden er De meget velkommen til at sende ros, ris og forslag til emner, vi kan tage op i nyhedsbrevet, til ideer@weekendavisen.dk. Vi ses i indbakken!

Louise Fogh Hansen
Videnskabsredaktør