Forskerfejden. Kemikeren og nobelprisvinderen Linus Pauling startede omkring 1970 sin kampagne for C-vitaminets forebyggende og helbredende virkninger. Reaktionen fra læger og medicinske forskere var udpræget skeptisk.
Slangeolie eller mirakelkur?
DER ER STADIG MENNESKER, der propper sig med C-vitamin i håbet om at undgå forkølelse, influenza og andre sygdomme. Håbet bygger på en kontroversiel teori fremført af den amerikanske kemiker Linus Pauling, der mente at have bevis for, at vitaminet var noget nær et medicinsk vidundermiddel. Den medicinske verden var dog ganske uenig.
Pauling var ikke hvem som helst. I 1954 blev han tildelt nobelprisen i kemi, og otte år senere modtog han også fredsprisen for sin indsats mod atomvåben. I 1961 prydede han forsiden af Time Magazine, der hyldede ham som én af alle tiders største videnskabsmænd. Det var dog først Paulings uortodokse ideer om C-vitaminet og om ernæring generelt, der gjorde ham til en berømthed i den brede offentlighed. Fra omkring 1970, da den 69-årige kemiker startede sin kampagne for C-vitaminets forebyggende og helbredende virkninger, til sin død i 1994 var han en kontroversiel skikkelse i de medicinske videnskaber.
Del: