Forskerfejden. En kroatisk virolog har afprøvet en eksperimentel kræftbehandling på sig selv. Det er modigt, men er det også etisk forsvarligt?
Videnskabens vovehalse
Det gik godt for Barry Marshall, men knap så godt for Jesse Lazear. Marshall blev berømt, da han i 1994 drak en dosis Helicobacter-bakterier for at overbevise verden om, at mavesår forårsages af mikroberne og derfor kan behandles med antibiotika. Det stunt kastede i 2005 en Nobelpris af sig. Lazear, derimod, fik ingen pris. Han ville undersøge, om gul feber er insektbåren, og lod sig derfor stikke af en inficeret myg. Hypotesen holdt. Lazear blev smittet, men da der ikke fandtes en kur mod sygdommen, kostede eksperimentet ham livet.
Selveksperimenter har en lang historie i medicin, hvor folk med varierende motiver – og varierende held – har udsat sig selv for de mest forbavsende prøvelser. I august i år blev der så tilføjet nok et kapitel til historien. En artikel i det videnskabelige tidsskrift Vaccines beskrev »den unikke sag om en 50-årig selveksperimenterende virolog«, der behandlede sin egen brystkræft ved at lade sig injicere med to typer kræftdræbende virusser, hun selv havde udviklet. Det kom senere frem, at kvinden var artiklens seniorforfatter, Beata Halassy fra Zagreb Universitet. Hun havde i 2020 fået at vide, at hendes brystkræft var blusset op, og for at undgå kemoterapi udsatte hun sig selv for den hidtil uafprøvede viruscocktail. Ifølge artiklen fungerede behandlingen, og Halassy er stadig kræftfri her fire år efter eksperimentet.
Del:
