Svært. Sol, vind og grøn teknologi er ikke nok til at tøjle klimakrisen, konkluderer tredje del af FNs store klimarapport, vi er også nødt til at satse på sociokulturelle og adfærdsmæssige ændringer. Men kan vi få Kina og Indien med på den idé?

Vejen til de 1,5 grader

Da det seneste klimatopmøde, COP26, sluttede i november 2021 i Glasgow, konkluderede topmødets formand, den britiske minister Alok Sharma, at »vi nu med troværdighed kan sige, at vi har holdt 1,5-gradersmålsætningen i live«.

Det udsagn lyder ikke overbevisende, efter at FN’s Klimapanel i mandags offentliggjorde sin tredje og sidste delrapport, der beskriver mulighederne for at begrænse den globale udledning af drivhusgasser. En af delrapportens konklusioner er nemlig, at hvis 1,5-gradersmålsætningen skal holdes, så skal verdens samlede CO₂-emissioner begynde at falde allerede i 2025 og gå helt i nul i begyndelsen af 2050erne.

jopp
Jens Olaf Pepke Pedersen (f. 1958) skriver om naturvidenskab, især om klima, geofysik og rummet. Han er cand.scient, ph.d. i fysik og seniorforsker på Institut for Rumforskning- og teknologi på DTU, hvor han forsker i klimaændringer og arbejder med anvendelse af satellitdata især i Arktis. Han har tidligere arbejdet på Aarhus og Københavns Universiteter, det europæiske forskningscenter CERN i Geneve samt på flere amerikanske universiteter. Han er redaktør af fysik- og astronomitidsskriftet Kvant og har modtaget Det naturvidenskabelige Fakultets formidlingspris på Københavns Universitet. I 2017 vandt han prisen for årets danske forskningsresultat efter en afstemning på videnskab.dk.

Andre læser også