Kommentar. Fremtidens havvindmølleparker risikerer at blive »motorveje for invasive arter« til skade for havets økosystem. Vil klimahensyn atter trumfe biodiversitet?
Energi eller arter
NEDE FRA HAVETS BUND udfordres nu de havvindmølleparker, som ellers er udset til at spille en central rolle i den grønne omstilling i Danmark. For de gigantiske havvindmøller nøjes ikke med at rage op i luften, de stikker også dybt ned i havbunden og skal forankres i solide fundamenter.
Omkring fødderne på disse kæmper forventer biologer, at der vil vokse en dejlig skov frem af liv – såvel plante- som dyreliv. For eksempel ved man, at Øresundsbroen har givet anledning til en hurtig fremvækst af muslingebanker. Faktisk er der så gode vækstbetingelser langs bropillerne på bunden af Øresund, at de har givet grobund for Europas største sammenhængende muslingebanke.
Del: