Christine Jorgensen lignede en drøm, da hun landede i New York i 1952. Hun var 27 år gammel, platinblond som idolet Marlene Dietrich, og hun smilede læbestiftrødt. Den Bronx-fødte fotograf med de danske aner var hjemme igen, og journalister og fotografer i hobetal stod klar. To år forinden, i 1950, var hun rejst til Danmark for at få en kønsskifteoperation: »Barriererne i mit hjemland var så massive,« skrev hun senere, og de skandinaviske lande var »meget mere progressive, hvad angik det videnskabelige arbejde jeg søgte«.

Den norske læge og forsker Ketil Slagstad skriver om Jorgensen i sin nye bog Standardizing Sex: A History of Trans Medicine, hvor han undersøger, hvorfor Danmark – og Skandinavien i det hele taget – var det oplagte sted for Jorgensen at rejse til i 1950; hvorfor det netop var i dette, ifølge Jorgensen progressive, hjørne af verden, at hun fandt den videnskabelige fremdrift, hun søgte.