Ulve under lup

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev 'Under lup'. Læs mere og tilmeld Dem her.

Ulven gjorde sit indtog i den trængte danske natur i 2012, og siden da er samlivet med danskerne ikke gået stille for sig. For hvordan gør man plads til et rovdyr fra toppen af fødekæden i et land, der er et af de tættest bebyggede i Europa?

Skambidte får, bange hundeluftere og formodninger om ulovlig ulvejagt indgår i det højspændte drama. For mens nogle hepper på flere ulveunger, tager andre sagen i egen hånd. I 2018 blev en mand således dømt for drabet på en ulv.

I dag vurderer forskere, at der er cirka 42 ulve i Danmark, alle i Jylland, og i denne uge har regeringen fremlagt en handlingsplan, der skal give danskerne flere muligheder for at håndtere det fredede dyr.

Gennem alle ulvens år på dansk grund har forskere og frivillige flittigt indsamlet prøver af dens lort, urin, blod og hår, ligesom de har fulgt med på vildtkameraer og studeret fodspor. Alt sammen for at forstå den nytilkomne og finde en vej mod fredelig sameksistens.

Så her kommer tre videnskabelige vinkler på ulven og de vilde dyr, vi i stadig højere grad skal bo side om side med.

1. Ikke et land for gamle ulve

Efter at den første ulv var indvandret til Danmark fra Tyskland, skete der umiddelbart ikke så meget mere. De følgende dyr, der gik over grænsen, forsvandt sporløst, og et ulvepar, der fik et kuld hvalpe i 2017, forduftede også. Det var en uhørt høj dødelighed, rapporterede forskere, der dog afholdt sig fra at tale direkte om krybskytteri.

Men i 2021 var mistanken modnet, og i en artikel i tidsskriftet Conservation Letters argumenterer danske forskere for den forklaring, de finder mest sandsynlig: at jyske lodsejere skyder ulve.

I denne artikel skriver Morten Beiter om ulve, der forsvinder på mystisk vis, forsøgene på at opklare sagerne og diskussionen om, hvor hårdt vi bør straffe et ulvedrab.

Faktisk … lå ulvenes dødelighed på 46 procent årligt.

2. Licens til at dræbe

I dag er situationen en anden: Ulven er blevet ramt af sin egen succes, og opbakningen til dens fredning er faldende.

Siden EU totalfredede ulven i 1992, er den samlede bestand nemlig vokset til næsten 20.000 dyr, og Danmark står derfor ikke alene med sin ulveudfordring.

Sverige, Norge og Finland har gennemført licensjagter på ulve, og i denne artikel skriver Kristoffer Lottrup om den ændrede holdning til regulering blandt førende ulveeksperter og de nye signaler fra EU. I april i år blev EU-landene enige om at lempe ulvens beskyttelse.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har i øvrigt selv haft problemet inde på livet.

I 2022 blev hendes 30-årige pony Dolly angrebet og dræbt af en ulv på hendes gård ved Hannover.

Faktisk … vurderer forskere, at der er plads og føde nok til mellem 77 og 210 ulve på tværs af Jylland.

3. Spaghetti til ræven

Ikke alle rækker ud efter riflen, når de ser en ulv. Andre leder efter en foderskål, så de kan benytte chancen for at komme tæt på et vildt dyr. Men det kan næsten være lige så problematisk, for det er ofte de dyr, der er blevet fodret og lokket til at komme tæt på mennesker, der udvikler sig til nærgående problemdyr, som så må skydes.

Den problemstilling skriver Malene Jensen om her, hvor det udover ulve også handler om ræve og de reguleringsjægere, der har til opgave at holde dem nede.

Faktisk … beretter en forsker, at reguleringsjægere i Sverige til tider må maskere sig under arbejdet, fordi de ellers får dødstrusler.

Hvis det en dag ender med regulær ulvejagt i Danmark for at holde bestanden nede, kan vi altså nok forvente, at det vil give palaver i den offentlige debat.

Det var alt for denne gang. Må både ulve og mennesker nyde foråret, indtil det videnskabelige nyhedsbrev vender tilbage i indbakken om 14 dages tid. I mellemtiden er De som altid mere end velkommen til at sende ris, ros og forslag til ideer@weekendavisen.dk.

Med venlig hilsen

Louise Fogh Hansen
Videnskabsredaktør