Det, vi troede, vi vidste

Videnskaben forbindes som regel med objektiv viden om verden, og politikere kan endda finde på at erklære, at de »tror på videnskaben« eller ligefrem »følger videnskaben«.

Derfor skulle man også tro, at videnskabsfolk i det mindste var enige om, hvad videnskab er. De kan strides om teorier, målinger og fortolkninger, men ikke om selve metoden. Man opstiller en hypotese, afprøver den mod virkeligheden og forkaster den, hvis resultaterne ikke stemmer. Det var netop filosoffen Karl Poppers pointe, at videnskabelige teorier skal kunne falsificeres, hvilket også har givet denne rubrik sit navn.

Dermed bliver videnskab en systematisk vej til stadig sikrere viden. Personlige overbevisninger og autoriteter må vige for den empiriske evidens, og videnskabens styrke ligger netop i, at den er selvkorrigerende, så fejlagtige teorier før eller siden bliver falsificeret og erstattet af bedre.

Det var filosoffen Karl Poppers, der mente, at videnskabelige teorier skal kunne falsificeres. Foto: Wikimedia Commens

Det, vi ved nu

Virkeligheden er desværre mindre velordnet, og i en ny undersøgelse har to forskere fra University of California i Berkeley og Princeton University bedt 91 forskere og 99 lægfolk tage stilling til 18 beskrivelser af videnskab. Er videnskab for eksempel en jagt på sandheden, et spejl af naturen eller et detektivarbejde, hvor man forsøger at løse gåder?

Det viste sig, at lægfolkene i højere grad havde et idealiseret billede af videnskaben som en pålidelig metode til at afdække objektive sandheder. Forskerne understregede derimod oftere, at resultater afhænger af valg og usikre forudsætninger. Interessant nok lignede lægfolkenes opfattelse især fysikeres og biologers, mens afstanden var større til psykologer og samfundsforskere.

Men …

Undersøgelsen er dog lille, og hverken forskerne eller lægfolkene er repræsentativt udvalgt, for mange af forskerne havde tilknytning til det tværfaglige Santa Fe Institute, hvor utraditionel forskning spiller en stor rolle.

Uenighed om videnskabens væsen er heller ikke det samme som uenighed om dens resultater. Men forskerne peger på et muligt problem, for hvis offentligheden opfatter videnskaben som en kilde til sikre og entydige sandheder, kan det skabe mistillid, når forskerne er uenige eller ændrer deres konklusioner. Måske er det derfor vigtigere at forstå, hvordan videnskaben fungerer, end blot at erklære, at man tror på den. Jens Olaf Pepke Pedersen

Royal Society open science, 11. november