
Illustration: Mathias Hoeg
Svitset. På DTU giver fysikere krydderurter elektrochok for at få dem til at give slip på et bæredygtigt sukkerstof. De håber, planterne ikke føler smerte.
Tortureret basilikum
Det glimter i luften over et basilikumblad. Fysikere hos DTU har skabt et flammende lyn over planten ved at sende op mod 1.000 volt på rejse mellem to nåle placeret et par centimeter fra hinanden.
Lynet, der kan ses på flere meters afstand, rammer ikke planten direkte, og den ser heller ikke ud til at røre sig ud af stedet. Men kommer man tættere på, ser man en tydelig reaktion i et mikroskop, der peger ned mod eksperimentet: Planten får en form for elektrochok, og angrebet får den til at forsvare sig ved at standse bevægelsen i dens indre væsker. Men hvor længe kan den holde det ud? Ideen med forsøget er at stresse planten så meget, at den til sidst frigiver sin skjulte, uvurderlige næring.
Del: