I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede vi vidste

Efter sigende skulle det forbedre søvnkvaliteten, reducere snorken og berolige det parasympatiske nervesystem, hvis man sætter et lille stykke tape over munden, når man lægger sig til at sove. Tanken er, at man får bedre søvn ved at trække vejret gennem næsen i stedet for munden, og særligt siden 2021 er søvntapens mange sundhedsfordele blevet fremhævet på de sociale medier.