Falsificeret. Spillede flere udbrud af pest ind i de dramatiske begivenheder, der ændrede befolkningssammensætningen i Europa for 5.000 år siden?
Syg stenalder
Det, vi troede, vi vidste
Tiden omkring år 2900 f.v.t., midt i bondestenalderen, er kendt som en af de mest dramatiske perioder i Danmarks oldtid, hvor begravelsesskik, levevis og sprog ændrede sig over ganske kort tid. I dag har det efterhånden vundet bred accept, at den forandring skete med en stor indvandring af de indoeuropæiske Yamnaya-nomader fra de ukrainske stepper, hvilket også underbygges af dna-studier. Man har også spekuleret i, at indvandringen skulle have været ganske voldelig, og at hyrdekrigerne slog de lokale agerbrugermænd ihjel og tog deres kvinder.
Det, vi ved nu
Et nyt dna-studie fra Globe-instituttet på Københavns Universitet kaster nu lys over den periode, der ledte umiddelbart op til Yamnaya-indvandringen. Årene fra 3300 til 2900 f.v.t. er også kendt som en forfaldstid, hvor agerbrugerne stoppede med at opføre monumenter, og hvor kunsthåndværket gik i opløsning, og vigtigst af alt gik befolkningstallet betydeligt ned. Et studie i tidsskriftet Cell fra 2019 foreslog, at et udbrud af pest kunne have været medvirkende til at svække agerbrugerbefolkningen og dermed lægge vejen åben for de krigslystne yamnayer, men en epidemi kunne ikke påvises. Det nye studie har undersøgt 108 individer fra Skandinavien og viser, at 17 procent var angrebet af pestbakterien Yersinia pestis. Dertil har man identificeret hele tre pestudbrud over 120 år.
Men …
Det er svært at opspore pestbakterier, så udbruddene i bondestenalderen kan have været af meget større omfang end 17 procent af befolkningen, måske endda i samme skala som den sorte død i 1300-tallet.
Nature, 10. juli
Del:
