Stephen Hawking modbevist

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Sorte huller hører til blandt de mest mystiske genstande i universet. De indeholder så store mængder stof i et så lille område, at intet kan undslippe hullet, ikke engang lyset.

Derfor skal man heller ikke nærme sig et sort hul, for så risikerer man at blive suget ind af det enorme tyngdefelt.

Ligesom stjerner og planeter kan sorte huller rotere, og når de opsamler nyt stof, roterer de hurtigere og hurtigere. Hvis stoffet samtidig har elektrisk ladning, bliver det sorte hul også elektrisk ladet.

Det viser sig imidlertid, at der er grænser for, hvor hurtigt et sort hul kan rotere, ligesom der er grænser for, hvor meget ladning det kan opsamle. Grænsen afhænger af det sorte huls masse, og hvis et sort hul når op på denne grænse, kaldes det et ekstremt sort hul.

Et ekstremt sort hul har nogle mærkelige egenskaber, og for eksempel forsvinder tyngdekraften på »overfladen« og bliver lig med nul. Denne overflade kaldes også for begivenhedshorisonten, og her tiltrækker det sorte hul altså ikke længere stof. Man skal dog ikke gå tættere på, for så undslipper man ikke igen.

I 1973 hævdede de fremtrædende fysikere Stephen Hawking, James Bardeen og Brandon Carter dog, at der ikke er nogen troværdig måde, som de ekstreme sorte huller kan dannes på, og derfor kan de heller ikke eksistere i den virkelige verden.

Det, vi ved nu

Nu har to matematikere fra Massachusetts Institute of Technology og Stanford University bevist, at Hawking og hans to kolleger tog fejl. Deres matematiske bevis er dog meget omfattende, så vi springer detaljerne over her, men konklusionen er, at der ikke er noget i de kendte fysiklove, der vil forhindre dannelsen af et ekstremt sort hul.

Men ...

Selvom der findes en matematisk løsning, betyder det ikke, at de ekstreme huller også findes i naturen. Men i sin tid mente Einstein heller ikke, at der fandtes almindelige sorte huller, så naturen har det med at overraske. jopp

Quanta Magazine, 21. august