Kort nyt. Hærfugle lægger ekstra æg for at fodre de nyklækkede unger til deres ældre søskende.
Søskende på menuen
Søskendedrab – siblicide – er et velkendt fænomen blandt flere fuglearter. Typisk vil en eller flere ældre unger dræbe yngre nytilkommere i reden for at øge egne overlevelseschancer. Det ses blandt andet hos arter som fiskeørn og blåfodet sule.
Nu viser ny forskning, at hærfugle tager skridtet videre. Evolutionsbiologer fra Spaniens nationale forskningsråd og Universidad de Granada beskriver i et nyt studie, hvordan hærfugle lægger ekstra æg med det makabre formål at fodre de nyklækkede unger til deres ældre søskende.
At visse dyr gemmer føde i form af »ekstra afkom«, kendes som spisekammerhypotesen. Tidligere undersøgelser har vist, at mariehøner og sandtigerhajer benytter sig af den grusomme strategi.
I det nye studie observerede forskerne hærfugle i redekasser opsat i det åbne landskab. I et kontrolleret eksperiment blev redekasser med fire eller færre æg opdelt i to grupper. I den ene blev de voksne fugle fodret med ekstra føde i form af 25 døde fårekyllinger om dagen, mens den anden gruppe måtte nøjes med det, de selv kunne finde og fange.

Forskerne holdt desuden et vågent øje med, hvornår æggene var tæt på at klække. Det gjorde de blandt andet for at kunne flytte næsten udklækkede æg fra én rede til en anden, så det forflyttede æg var det sidste til at klække i den respektive rede.
Overordnet fandt biologerne, at hunner, der fik ekstra føde, i gennemsnit lagde ét æg mere end de ikkefodrede. Desuden var antallet af nyklækkede unger, der endte deres korte liv som føde til de ældre unger, højere i de reder, der fik tilført et ekstra æg.
De reder, hvor kannibalismen var mere udbredt, sendte knap to unger mere på vingerne end de reder, hvor forskerne fjernede et af æggene.
Studiet indikerer ifølge forskerne, at hærfugle bevidst og strategisk lægger flere æg, når der er rigeligt med mad, så de ekstra æg fungerer som en levende madpakke til ældre unger. Kannibalismen giver dermed de kyniske fugle en evolutionær fordel, da den øger sandsynligheden for, at i hvert fald nogle af ungerne overlever.
The American Naturalist, volume 203, number 4, 2024
Science.org, 15. marts
Del:


