Falsificeret. I USA er det en sejlivet påstand, at våbenfri zoner tiltrækker folk, der vil skyde. Nu viser et nyt studie, at zonerne faktisk ser ud til at beskytte mod masseskyderier.
Skudsikre restriktioner
I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.
Det, vi troede, vi vidste
I USA har alle borgere over 21 år forfatningssikret ret til at bære våben, men i særligt sårbare områder har man valgt at indføre våbenfri zoner, for eksempel omkring skoler, regeringsbygninger og på større pladser. Mange amerikanere har dog den holdning, at de våbenfri områder netop inviterer til masseskyderier, fordi man så er ude af stand til at forsvare sig. I 2018 udgav en interesseorganisation for våbenrettigheder, Crime Prevention Research Center, en rapport, der konkluderede, at over 90 procent af alle skyderier var foregået i våbenfri zoner.
Det, vi ved nu
Den tidligere undersøgelse har været kritiseret, blandt andet fordi den bygger på usammenlignelige data. Men forskere fra blandt andet University of California, Davis har nu set nærmere på de våbenfri zoner i et helt nyt studie, designet til at tage højde for parametre som skyderiernes art og lovændringer gennem tiden. Forskerne gennemgik 150 steder i USA, hvor der mellem 2014 og 2020 havde været aktive skyderier. 72 af skyderierne var sket i våbenfri zoner. Som kontrolgruppe kiggede man på 150 sammenlignelige steder, hvor man i samme årrække ikke havde oplevet skyderier. 92 af disse kontrolområder var våbenfri.
Den efterfølgende analyse viser, at risikoen for aktive skyderier var nedsat med 62,5 procent i de våbenfri områder, og ifølge forskerne betyder det, at restriktionerne ser ud til at have en tydelig præventiv effekt.

Men …
Der er brug for flere lignende studier for at modbevise den udbredte opfattelse af, at de våbenfri zoner er farlige, siger forskerne. Hvis man kan påvise, at de våbenfri zoner virker, kan det få stor politisk betydning. Juul
Del:


