Normalt lever leveren en stille tilværelse i skyggen af kroppens andre organer. Men professor Maja Thiele vil have det uundværlige organ frem i spotlyset:

»Jeg plejer at kalde leveren 'det generte organ'. Den arbejder og arbejder, uden at man mærker noget til den. Lige indtil den pludselig ikke kan mere,« fortæller Maja Thiele, professor i leversygdomme og læge på Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme på Odense Universitetshospital.