Selvudvikling under lup

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Selvudvikling har fået et dårligt ry, der ofte bliver sporet tilbage til Svend Brinkmann og hans Stå fast-manifest, som gjorde op med »udviklingstvang« og »evig omstilling«. Men hvem bliver aldrig ramt af bare en lillebitte trang til at udskifte sit gamle jeg med et nyt? En gang imellem gad jeg da godt at være en anden.

Sådan er vi mange, der har det – der måske går og drømmer lidt om at foretage et tweak af personligheden. I et studie med 7.000 amerikanske deltagere sagde næsten 80 procent, at de gerne ville ændre et eller flere af deres personlighedstræk.

Men er det overhovedet muligt? Faktisk er videnskaben begyndt at se mere optimistisk på menneskets evne til at forandre sig: Efter at man i mange år har anskuet personligheden som en fast og uforanderlig størrelse, peger flere forskningsresultater nu på, at mennesker faktisk kan ændre sig. Det kræver bare en virkelig vedholdende indsats.

Her kommer tre artikler fra vores videnskabssektion, der belyser vores potentiale for forandring og gennemgår gode og dårlige personlighedstræk, vi kan skrue op og ned for.

1. Forandring er mulig

I 2021 beskrev Lone Frank en ny drejning i personlighedspsykologien. Med store datasæt var forskerne blevet i stand til at følge mange mennesker over tid, og tallene afslørede både udvikling og stabilitet: Med årene bliver der skruet op for visse personlighedstræk og ned for andre, men vi beholder vores position i forhold til andre. Var man blandt de ti procent mest udadvendte i folkeskolen, er man det også til 25-års jubilæet.

Men én ting er, hvordan man formes af livet og udefrakommende begivenheder – noget andet, om man også kan ændre sig med vilje. I 2017 udkom et forskningsreview af den amerikanske professor Brent Roberts, der viser, at især neuroticisme og udadvendthed kan dæmpes eller forstærkes ved hjælp af psykoterapi.

Faktisk … måles personlighed typisk med modellen The Big Five, der opdeler personligheden i fem dimensioner: udadvendthed, neuroticisme, venlighed, samvittighedsfuldhed og åbenhed.

2. Den ubehagelige personlighed

Én strategi er altså at fokusere på de sider af personligheden, der med fordel kan dæmpes. I denne artikel har Malene Jensen talt med professor i psykologi Ingo Zettler, der forsker i menneskets mørke sider og har en teori om, at en række dystre træk som sadisme, narcissisme og psykopati alle bunder i den samme kerne, den såkaldte dark factor, D-faktoren.

Ud fra en personlighedstest kan man måle en persons grad af mørke træk på en skala fra 1 til 5. Mennesker med en høj D-faktor handler for egen vindings skyld, også selvom det skader andre, og de har et verdenssyn, der altid retfærdiggør deres handlinger.

Hvis man tør, har forskerne lagt deres test online, så man selv kan måle sine mørke sider her.

Faktisk … ser danskere generelt ud til at ligge lavt på D-faktorens skala. Gennemsnittet er under to, mens det globale gennemsnit er 2,52.

3. Den lykkelige personlighed

Hvad er det så for en personlighed, man bør stræbe efter? Her kan man lade sig inspirere af denne artikel, hvor også Lone Frank skriver om et studie med 20.000 deltagere, der viser, at lykken er tæt forbundet til vores personlighedstræk. Der er simpelthen nogle mennesker, der har bedre forudsætninger for at opnå lykke end andre, uagtet hvad livet byder dem. Derfor kan man med stor nøjagtighed forudsige en persons livstilfredshed ti år frem i tiden ud fra en personlighedstest.

Der er især tre nuancer af personligheden, der er afgørende for vores lykkeniveau: graden af begejstring for livet, evnen til at tage beslutninger, og at man føler sig forstået af sin omverden.

Faktisk … trækker det mærkbart ned i livstilfredsheden, hvis man føler sig misforstået af andre mennesker.

Her til sidst kan vi lige kort runde, hvordan man rent praktisk gør, hvis man gerne vil forandre sig: Vil man ikke i terapi, fokuserer forskningen også på dagligdagsinterventioner, hvor man presser sig selv til at ændre adfærd og lige så stille lader de nye vaner sive ind i personligheden. Vil man gerne være mere udadvendt, så tag til flere sociale arrangementer. Vil man udvikle mere ordenssans, så begynd at rydde mere op.

Det er hårdt og slidsomt arbejde, der sandsynligvis kræver en vedholdenhed, som ikke er alle forundt. Og som den estiske psykologiprofessor René Mõttus sagde til Lone Frank i 2024:

»Mon så ikke din personlighed spiller ind på, hvorvidt du gider blive ved?«

Det var alt for denne gang. Under lup er tilbage om 14 dage, og hvis De har forslag til, hvordan vi kan forbedre os og udvikle nyhedsbrevet mod nye sublime højder, er De velkommen til at skrive til ideer@weekendavisen.dk.

Med venlig hilsen

Louise Fogh Hansen
Videnskabsredaktør