Arvemateriale. Eske Willerslev har stor tiltro til sine egne ideer. At man kan finde dna fra en gammel hundelort, for eksempel. Eller at han havde fortjent at være med på en Nobelpris for sin forskning.
Selvtillid og tryllejord

Illustration: Rasmus Meisler
Den vildeste dreng i klassen af danske forskere, professor Eske Willerslev, er flyttet hjem igen fra Cambridge. Han har fået et nyt dansk Center of Excellence på Københavns Universitet og er nu på sit andet danske grundforskningscenter.
Og så kommer han med en bog, der samler op på den forskning, der har sat ham på verdenskortet: metoden, hvor man går ud i naturen, tager nogle jordprøver og efter diverse højteknologiske fiksfakserier fremkalder et billede af uddøde dyr og planter fra en dyb fortid. Alt sammen baseret på de bittesmå rester af dna, som levende organismer har afgivet gennem tiderne.
Del: