Kommentar. De fleste er overbevist om, at mennesker er blevet mindre ærlige, gode og venlige end tidligere. Men det er en illusion.
Sædernes forfald
Vi mærker det alle, gør vi ikke?
Kunderne i supermarkedet, der taler grimmere til ekspedienten. Børn, der opfører sig mere utaknemmeligt end nogensinde. Finansfolk og topchefer, der bliver mere og mere skruppelløse. Mindre hjælpsomhed, mere egoisme.
At mennesker er blevet mindre gode, venlige og ærlige, er en udbredt antagelse. I et spritnyt studie publiceret i tidsskriftet Nature har forskere indhentet data fra 60 forskellige lande, og i samtlige lande mener et flertal af befolkningen, at mennesket opfører sig værre end tidligere.
Men det moralske forfald er efter alt at dømme en illusion.

Forskerne har ikke kun indhentet nye data, men også analyseret et hav af gamle spørgeskemaundersøgelser – i alt indgår mere end 12 millioner svar – og der er ikke noget, der tyder på, at vores moralske habitus faktisk er i opløsning.
Folk mener for eksempel ikke, at deres egne venner og familiemedlemmer opfører sig værre end tidligere. Og når man ser på, hvordan folk har vurderet samfundets aktuelle moralske niveau over de seneste 20 år, er der ikke sket nogen forværring. Om noget ser der ud til at være en lille stigning i det, forskerne kalder »prosocial adfærd«.
Det er ikke kun ældre, der har set sig sure på yngre generationer, også yngre generationer mener, at vi opfører os dårligere end før. Og selvom illusionen er stærkest blandt konservative, findes den også på venstrefløjen.
HVORFOR ER VI så hårde ved vores samtid? Ifølge forskerne er der især to psykologiske mekanismer, der kan forklare misforståelsen.
For det første er den information, vi får om omverdenen, grundlæggende biased. Vi hører kort sagt mere om folk, der opfører sig dårligt, end folk, der opfører sig godt. Det gælder både den information, vi får fra medierne, og det, vi hører fra venner og bekendte.
Samtidig har vi en tendens til at huske fortiden som bedre, end den var. Negative minder og indtryk falmer hurtigt i erindringen, og dermed kommer vi til at se fortiden i et rosenrødt lys.
Tilsammen skaber de to mekanismer illusionen om moralsk forfald.
Fejlopfattelsen er uheldig, blandt andet fordi den kan påvirke vores politiske prioriteringer. I 2015 mente 76 procent af alle amerikanere, at det burde være »en høj prioritet« for regeringen at »adressere landets moralske sammenbrud«, og det er ikke utænkeligt, at ideen om sædernes forfald kan distrahere os fra virkelige problemer.
Illusionen kan også påvirke, hvordan vi interagerer med andre mennesker. Hvis vi tror, andre mennesker er selvtilstrækkelige og uærlige, er vi mindre tilbøjelige til at søge deres hjælp. Dermed får menneskeheden ikke muligheden for at overraske os positivt – og illusionen lov at leve videre.
Andre lytter til
Del:



