Kommentar. Vi må vænne os til, at robotter og droner bliver en naturlig del af landskabet, men vi kan så glæde os over, at de reducerer forbruget af energi, gødning og sprøjtemidler

Robotter i marken

Målsætningen om en 70 procents CO₂-reduktion i 2030 er ikke en tanke, der er vokset frem i den socialdemokratiske have, og til støttepartiernes frustration har regeringen ikke haft travlt med at fremlægge konkrete planer. Politisk er det bekvemt med målsætninger, der ligger flere valgperioder ude i fremtiden, og da regeringen sidst i april omsider fremlagde sit udspil for landbruget, viste det sig, at størstedelen af reduktionerne skulle findes ved at investere i ny teknologi. Det blev straks kritiseret for, at planerne var »fugle på taget«.

Dilemmaet er imidlertid, at flytter vi dele af landbruget til mindre effektive producenter i udlandet, opnår vi blot at skade både klimaet og vores egen velstand. Derfor giver det mere mening at investere i udvikling i stedet for afvikling af landbruget.

jopp
Jens Olaf Pepke Pedersen (f. 1958) skriver om naturvidenskab, især om klima, geofysik og rummet. Han er cand.scient, ph.d. i fysik og seniorforsker på Institut for Rumforskning- og teknologi på DTU, hvor han forsker i klimaændringer og arbejder med anvendelse af satellitdata især i Arktis. Han har tidligere arbejdet på Aarhus og Københavns Universiteter, det europæiske forskningscenter CERN i Geneve samt på flere amerikanske universiteter. Han er redaktør af fysik- og astronomitidsskriftet Kvant og har modtaget Det naturvidenskabelige Fakultets formidlingspris på Københavns Universitet. I 2017 vandt han prisen for årets danske forskningsresultat efter en afstemning på videnskab.dk.

Andre læser også