Rismarkens klimaproblem

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Metan er en potent drivhusgas, og et af de helt store bidrag kommer fra rismarker, hvor metanudledningen globalt er på niveau med metan fra bøvsende køer. Det er dog ikke risplanterne, der udleder metan – ligesom i køernes maver er klimasynderne bakterier, der nedbryder organisk materiale og samtidig udleder metan.

Bakterierne trives særlig godt i de varme og oversvømmede rismarker, og derfor har en række organisationer forsøgt at få risdyrkerne til at ændre på dyrkningsmetoderne, så de bliver mere bæredygtige. Risplanterne behøver nemlig ikke at stå i vand hele tiden, og de kan i stedet vandes via små kanaler i markerne. Hvis markerne med jævne mellemrum får lov til at tørre ud, kommer der ilt til jorden, og det hæmmer de metanproducerende bakterier.

Det, vi ved nu

Intet er dog så godt, at det ikke er galt for noget, for når der kommer ilt til rismarkerne, begynder andre bakterier at omdanne kvælstof til ammoniak, og i den proces frigiver de lattergas, som er ti gange mere potent som drivhusgas end metan.

Nu advarer forskere fra universiteterne i Alberta og Washington derfor om, at drivhuseffekten af den øgede mængde lattergas fra rismarkerne kan overstige gevinsten ved den reducerede metanudledning. Dermed kan klimapåvirkningen af de nye dyrkningsmetoder ligefrem blive negativ.

Men …

Forskergruppen peger dog på en mulig løsning, nemlig biokul, som er en type trækul, hvor det organiske materiale er brændt under iltfattige forhold. Hvis biokul bliver spredt ud over rismarkerne, vil det fungere som gødning, og samtidig har de metanproducerende mikrober ikke noget organisk materiale at nedbryde, fordi det allerede er brændt op. jopp

Scientific American, 30. juli