I 2020 udpegede regeringen en ekspertgruppe, der skulle revurdere den nuværende karakterskala. Selvom fire år er gået, er der ikke sket ændringer, og i de forgangne uger er debatten om karakterskalaen blusset op igen. 7-trinsskalaen kritiseres for at fremme en usund præstationskultur og for at være for unuanceret – men debatten overser en vigtig dimension.

Præmissen for en karakterskala er, at den benyttes til at fordele studerende på uddannelser og i job. Hvis ikke det var tilfældet, ville incitamentet for at få gode karakterer formentlig forsvinde. Karaktersystemet fungerer altså som en slags fordelingsnøgle, og designet af skalaen påvirker, hvem vi giver lov til at vælge uddannelse først – nok også i højere grad, end de fleste går og forestiller sig. Det er en af de ting, jeg undersøger i mit ph.d.-projekt.