I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

I over et århundrede har forskere forsøgt at kortlægge menneskets evolution ved hjælp af fossiler, dna og sammenlignende anatomi. Billedet har længe været, at Homo erectus udgjorde en bred gruppe, som levede i Afrika og Asien, hvorfra senere grene som neandertalerne, Denisova-menneskene og til sidst Homo sapiens udviklede sig. Disse forgreninger blev anset for at være gradvise og langsomme processer, der fandt sted over mange hundredtusinder af år med Afrika som det naturlige udgangspunkt for vores egen art.

Forskere har genanalyseret kraniet Yunxian 2, der er en million år gammelt.
Forskere har genanalyseret kraniet Yunxian 2, der er en million år gammelt. Illustration: Bai Jiannan Ni Xijun

Det, vi ved nu

Nye undersøgelser af et kranium fundet i 1990 i Hubei-provinsen i Kina ændrer nu dette billede. Fossilet kendt som Yunxian 2 og dateret til omkring en million år, er både knust og forvrænget, og det blev i årtier kategoriseret som Homo erectus. Nu har en digital rekonstruktion af kraniet afsløret træk, der peger i en anden retning. Ifølge forskere bag en ny artikel i Science passer kraniet bedre til den såkaldte Homo longi-linje, som er beslægtet med Denisova-mennesket.

Hvis det er rigtigt, betyder det ifølge forskernes model, at de store menneskelige slægtslinjer skilte sig fra hinanden, tidligere end hidtil antaget. Neandertalerne kan være brudt af allerede for 1,38 millioner år siden, Homo longi for 1,2 millioner år siden og vores egen linje omkring 1,02 million år siden. I stedet for en langsom og gradvis forgrening tegner der sig dermed et billede af flere hurtige afspaltninger på næsten samme tid.

Men …

Forskerne peger selv på væsentlige forbehold. Yunxian 2 er som nævnt stærkt deformeret, og den digitale rekonstruktion kan derfor ikke være helt præcis. Der findes ingen dna-data, og tolkningen bygger derfor alene på kranieform og statistiske modeller. Eftersom et enkelt fund ikke kan stå alene, vil konklusionerne først stå stærkt, når flere fossiler med lignende træk bekræfter billedet.

Alligevel åbner fundet for, at menneskets evolution ikke fulgte én enkelt linje, men i stedet var præget af samtidige forgreninger, hvor flere mennesketyper udviklede sig side om side i både Asien og Afrika og langt tidligere, end vi hidtil har troet.

Jens Olaf Pepke Pedersen

LiveScience & Science, 25. september

Under lup

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den