I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Den 24. juni 2012 døde kæmpeskildpadden Ensomme George på en af Galapagosøerne. Eftersom skildpadden var godt 100 år gammel, ville det ikke have været så trist, hvis ikke det var, fordi den var det sidste levende eksemplar af arten Chelonoidis niger abingdonii. Ensomme George fik derfor nekrologer i The New York Times, The Economist og andre store medier som et synligt billede på arters uddøen.

Der var til gengæld ikke så mange nekrologer, da en lille snegl på en ø i Fransk Polynesien blev erklæret for uddød i 2016.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det, vi ved nu

En gruppe biologer fra Universitetet i Galway i Irland har nu undersøgt, hvor meget vi sørger, når dyr uddør, hvilket desværre sker så ofte, at det kan undersøges. De har blandt andet gennemgået, hvor ofte en uddøende art bliver omtalt på X.

Husker De kæmpeskildpadden Ensomme George? Han var den sidste af sin art og fik stor medieopmærksomhed, da han døde. Foto: Rodrigo Buendia, Scanpix
Husker De kæmpeskildpadden Ensomme George? Han var den sidste af sin art og fik stor medieopmærksomhed, da han døde. Foto: Rodrigo Buendia, Scanpix Rodrigo Buendia/AFP/Ritzau Scanpix

Da et sort næsehorn fra Vestafrika, Diceros bicornis longipes, blev erklæret uddød i 2011 som følge af omfattende krybskytteri, steg antallet af daglige tweets således fra mindre end ti til omkring 4.000. Det var ikke overraskende for et stort og ikonisk dyr, men selv mindre ikoniske dyr som den førnævnte snegl, en rotte på en lille australsk ø eller en frø i Panama tiltrak også en del omtaler, som udtrykte sorg eller tab.

Det viste sig dog også, at sørgetiden er meget kortvarig på X, så selvom vi sørger over både store og små dyrs uddøen, kommer vi hurtigt videre.

Undersøgelsen afslørede desuden, at en ret lille gruppe meget aktive brugere og organisationer stod for omkring en tredjedel af de videresendte tweets, og mange af dem forlod platformen, da Elon Musk overtog Twitter/X i 2022. Biologerne er derfor bekymrede for den fremtidige opmærksomhed omkring truede dyrearter på X.

Men …

Til gengæld kunne biologerne konstatere, at interessen for uddøde arter ikke aftager lige så hurtigt på Wikipedia som på X. De opfordrer derfor til, at artikler på Wikipedia om truede arter bliver opdateret og forbedret.

Deres hovedkonklusion er derfor, at hvor vi deler vores flygtige sorg på X, så fungerer Wikipedia mere som en digital kirkegård, hvor vi kan mindes eller opdage, hvad vi engang har tabt. jopp

Animal Conservation, 5. november, og The Conversation, 10. november.