Mikroplast i maven

Mikroplast forandrer vores tarmbakterier. I et nyt studie fra Center for Biomarker Research in Medicine ved Medical University of Graz i Østrig har biomedicinere for første gang undersøgt, hvordan mikroplast påvirker det menneskelige tarmmikrobiom, og det ser ikke godt ud: Mikroplasten får tarmbakterierne til at ændre adfærd og gør tarmmiljøet mere surt. Faktisk ligner forandringerne dem, man ser hos mennesker med depression og tarmkræft. Forskningen blev præsenteret på en konference for gastroenterologer i denne uge.

I et forsøg dyrkede forskerne tarmbakterier i afføringsprøver fra fem raske personer. Herefter udsatte de prøverne for forskellige typer mikroplast af den slags, vi dagligt kan blive udsat for. Det er blandt andet polystyren, polypropylen og polyætylen, som kan stamme fra alt fra emballage til poser og flasker.

Selv ved lave doser ændrede mikroplast tarmmiljøet markant, så pH-værdien faldt, og mængden af bestemte bakteriegrupper ændrede sig, især blandt de bakteriestammer, der er vigtige for fordøjelsen og tarmens sundhed. Plastikken ændrede også tarmbakteriernes produktion af vigtige fedtsyrer. Ifølge forskerne kan mikroplasten skabe bittesmå overflader i tarmen. Herpå kan der dannes biofilm, som bestemmer, hvilke bakterier der får overtaget. Samtidig kan kemien i plasten direkte påvirke bakteriernes stofskifte.

Forskerne understreger, at det stadig er for tidligt at sige, hvor store konsekvenser de nye fund har for menneskers helbred, men eftersom mikroplast findes i alt fra fisk og salt til drikkevand på flaske, kan resultaterne være tegn på, at det er en god idé at nedsætte eksponeringen, hvor det er muligt.

UEG Week 2025, 6. oktober