I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Metan er en kraftig drivhusgas, som til gengæld har en kort levetid på omkring ti år i atmosfæren. Der skal derfor konstant tilføres metan til atmosfæren, hvis koncentrationen ikke skal begynde at falde.

Siden systematiske målinger af metan i atmosfæren begyndte i 1983, har mængden været stigende, og det må derfor skyldes stigende udledninger. Fra 1999 til 2006 var der dog en pause i stigningerne, hvilket klimaforskerne fortsat forsøger at finde en god forklaring på.

I de seneste år fra 2020 til 2022 har stigningen til gengæld været større, end hvad der er målt siden 1983, og nogle undersøgelser har derfor været hurtige til at pege på øget brug af fossile brændstoffer som årsag til den kraftige stigning.

Hvad har forårsaget den stigende udledning af metan? Nyt studie peger på naturlige kilder fra for eksempel landbrug og ikke fossile brændstoffer. Foto: David Goldman, Scanpix
Hvad har forårsaget den stigende udledning af metan? Nyt studie peger på naturlige kilder fra for eksempel landbrug og ikke fossile brændstoffer. Foto: David Goldman, Scanpix David Goldman/AP/Ritzau Scanpix

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det, vi ved nu

Det er imidlertid muligt at se forskel på metan fra forskellige kilder, fordi metan fra fossile brændsler indeholder mere af den tungere kulstof-13-isotop end metan fra biomasse eller naturlige kilder. I naturen bliver metan således frigjort, når mikroorganismer nedbryder organisk materiale, hvilket for eksempel er tilfældet, når køerne tygger drøv.

Nu har en gruppe klimaforskere fra Colorados Universitet i Boulder undersøgt fordelingen af kulstofisotoperne i atmosfærens metan, og deres konklusion er klar, nemlig at stort set hele stigningen siden 2020 stammer fra en kraftig øget udledning fra mikroorganismer.

Men …

Klimaforskerne kan dog ikke sige, præcis hvor mikroorganismerne er blevet mere aktive, men indtil videre peger de på, at mulighederne omfatter øget omsætning i naturlige vådområder samt øgede udslip fra lossepladser og landbrug. jopp

Proceedings of the National Academy of Sciences, 21. oktober