Vi hører ofte, at hunderacer ikke er mere end et par hundrede år gamle. Først omkring 1800-tallet begyndte mennesker nemlig for alvor at fremavle forskellige racer, hvor hundene blev delt op og formet til opgaver som jagt, hyrdning og vagt.

Men nu viser et nyt studie, at de første hunderacer opstod for mere end 10.000 år siden – og at hundene derfor i begyndelsen selv har tilpasset sig forskellige menneskelige behov og dermed udviklet sig forskelligt.

De første hunderacer opstod for 10.000 år siden. Foto: Ida Marie Odgaard, Scanpix.
De første hunderacer opstod for 10.000 år siden. Foto: Ida Marie Odgaard, Scanpix.

Forskere fra Université de Montpellier i Frankrig har undersøgt 643 kranier fra hundefamilien fra de seneste 50.000 år og analyseret dem gennem 3D-modeller. Her kunne de se, at der allerede for 10.000 år siden var stor forskel på kranierne af hunde, og de havde flere af de forskellige træk, vi ser hos hunderacer i dag. Jægerstenalderens hunde var nogenlunde samme størrelse som nutidens og havde næsten halvt så mange forskellige kraniestrukturer, som hunderacer har i dag. Forskerne peger derfor på, at den store avl og raceinddeling af hunde, der er foregået de seneste 200 år, kun har været med til at forstærke træk, der har været til stede hos hunderacer i tusindvis af år.

American Association for the Advancement of Science, 13. november

Nyhedsbrev: Under lup

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev, hvor vi bruger forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den. Udsendes hver anden uge.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Weekendavisen sender mig nyhedsbreve og bekræfter, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til formålet. Oplysningerne kan blive delt med tredjepart, og nyhedsbrevene kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.