Manipulerede meningsmålinger

Det behøver ikke at være hverken dyrt eller besværligt at manipulere folkestemningen op til et demokratisk valg. Med kunstig intelligens kan man relativt let plante falske besvarelser i meningsmålinger og dermed få dem til at pege i den retning, man nu ønsker, viser et nyt studie i PNAS.

Her har forskere fra Dartmouth College i USA udviklet en AI-computerrobot, som de har sat til at svare på flere end 40.000 online meningsmålinger eller spørgeskemaer. I 99,8 procent af tilfældene lykkedes det robotten at maskere sig selv som menneske, selvom den kun har et ordforråd bestående af 500 ord.

Det lykkedes robotten at forcere alle de sikkerhedsforanstaltninger, der ellers skulle forhindre kunstig intelligens i at få adgang, ligesom robotten endda var i stand til at moderere sine svar efter det tiltænkte publikum. For eksempel kunne den svare med simplere sætninger og ord, hvis en undersøgelse var målrettet et kortuddannet publikum.

Robotten viser et stigende problem med online meningsmålinger – det kræver nemlig kun få computergenererede svar at rykke på udfaldet. Eksempelvis ville blot 10 til 52 falske svar have ændret resultatet i de syv store nationale opinionsundersøgelser op til USAs præsidentvalg sidste år, lyder det fra forskerne.

De har sågar dokumenteret, at robotter programmeret på russisk, kinesisk eller koreansk kunne producere perfekte svar på engelsk. Studiet demonstrerer, hvordan kunstig intelligens kan bruges til at manipulere med svar i alt fra opinionsmålinger i forbindelse med valg til spørgeskemaer brugt af forskere. Det kan blive udnyttet til at vildlede eller rykke på den offentlige holdning, men også bruges med et økonomisk sigte; i dag er der mange organisationer, der tilbyder enkeltpersoner penge for at svare på spørgeskemaer. Ifølge studiet modtager deltagere omkring ti kroner for at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. En computerrobot gør arbejdet for 0,004 kroner.

Dartmouth College, 17. november