I Sverres saga – en over 800 år gammel norrøn kongesaga – skildres et kynisk eksempel på tidlig biologisk krigsførelse. Under et angreb på den norske konge Sverre Sigurdssons borgfæstning Sverresborg i Nidaros (nutidens Trondheim) i 1197 blev en død mand angiveligt kastet ned i en brønd og siden dækket af store sten. Formålet var formentlig at forgifte borgens eneste lokale vandforsyning.

Bag den udspekulerede manøvre stod de såkaldte baglere; en politisk gruppering, der var indædte modstandere af kong Sigurdsson, som regerede Norge fra 1177 til 1202.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

At den dramatiske fortælling har sin oprigtighed, blev allerede kraftigt antydet i 1938. Her blev en brønd ved ruinerne af Sverresborg drænet, inden knogler og tænder fra et menneske dukkede op under svære kampesten. Resterne af den hengemte nordbo blev dog først endelig udgravet og delvis analyseret i 2014-2016. Her afslørede undersøgelser af de bedagede knogler, at de stammer fra en mand, der ved sin død var mellem 30 og 40 år gammel.

Nu vækker ny forskning den ældgamle saga til live på ny. I et nyt videnskabeligt studie beskriver et internationalt hold af blandt andet arkæologer og geogenetikere, hvordan de efter alt at dømme har identificeret den arme »brøndmand« ved hjælp af moderne teknologi.

Ifølge sagaen blev manden smidt i brønden for at forgifte vandforsyningen til en borgfæstning. Foto: Åge Hojem Ntnu Vitenskapsmuseet
Ifølge sagaen blev manden smidt i brønden for at forgifte vandforsyningen til en borgfæstning. Foto: Åge Hojem Ntnu Vitenskapsmuseet Åge Hojem Ntnu Vitenskapsmuseet

Forskerne har dels kulstof 14-dateret knogler fra manden og kan på den baggrund konkludere, at han kom af dage for omtrent 900 år siden. Med andre ord stammer skelettet fra den samme periode, som fremstilles i den dramatiske saga. Dermed er det overvejende sandsynligt, at der er tale om manden, der optræder i den famøse beretning.

Michael D. Martin, professor ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim og ledende forfatter til det nye studie, tør godt gå planken ud.

»Det er første gang, at en person, der beskrives i disse historiske tekster, faktisk er blevet fundet,« udtaler han i en pressemeddelelse.

Og ikke nok med det. Dna-analyser foretaget af danske Martin Rene Ellegaard i forbindelse med hans ph.d.-projekt på Københavns Universitet og Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet viser desuden, at manden på bunden af brønden havde blond hår, lys hud og blå øjne. Da forskerne ydermere sammenlignede mandens genetiske profil med genomer fra nulevende nordmænd og andre europæere, nåede de frem til, at han sandsynligvis stammer fra datidens allersydligste Norge. Det er overraskende, fordi baglerne netop kom fra syd.

Dermed er det ifølge forskerne en mulighed, at baglerne i sin tid smed en af deres egne mænd i brønden.

iScience, 25. oktober

Videnskab.dk, 25. oktober