Lucys ukendte fætter

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

I mange år har vi forestillet os menneskets tidlige udvikling som en nogenlunde lige linje: fra Australopithecus, som er en tidlig slægt af menneskelignende arter, der levede i Afrika for mellem to og fire millioner år siden, og til Homo. Midt i fortællingen står »Lucy« (Australopithecus afarensis), der blev fundet i Hadar i det nordøstlige Etiopien, som en af de vigtigste figurer. Hun levede for omkring 3,2 millioner år siden og viste, at evnen til at gå på to ben kom længe før den store hjerne. Lucy er derfor blevet et ikon for vores første skridt på vejen mod at blive til Homo sapiens.

Andre arter, som Australopithecus africanus i Sydafrika og Paranthropus i Østafrika, blev set som parallelle eller senere grene på stamtræet. Men teorien var, at Australopithecus og de første Homo-arter levede adskilt – enten i tid eller sted.

Det, vi ved nu

Nu har et stort forskerteam ledet fra Arizona State University gjort opsigtsvækkende fund i

Ledi-Geraru, der også ligger i det nordøstlige Etiopien. Her har de gravet 13 tænder frem, hvoraf de ti er omkring 2,63 millioner år gamle og stammer fra en hidtil ukendt art af Australopithecus, som foreløbig er døbt »Ledi-Geraru Australopithecus«.

De tre andre tænder tilhører slægten Homo: to er cirka 2,59 millioner år gamle, mens den tredje kan være helt op til 2,78 millioner år gammel. Hvis det holder stik, er der tale om det ældste Homo-fossil, vi kender til.

Fundet betyder, at flere forskellige menneskelignende arter faktisk levede side om side i det samme område for mere end 2,6 millioner år siden.

For at forstå samspillet undersøger forskerne nu tandemaljen, fordi den kan afsløre, om arterne spiste den samme slags mad og dermed konkurrerede om ressourcerne.

Men …

Uden et mere komplet skelet er det dog svært at afgøre, om der virkelig er tale om en ny art, og der er derfor brug for flere fund og helst knogler.

Men opdagelsen understreger endnu en gang, at evolutionen ikke var en simpel, lineær proces, hvor den ene art afløste den anden. I stedet tegner der sig et billede af evolutionen som en sammenflettet proces, hvor flere arter eksisterede samtidig, blandede sig og adskilte sig igen.

Nature & LiveScience, 13. august