Kamptropper. Regeringen vil indføre værnepligt til kvinder. Men vil kravene til fysisk styrke stadig begrænse, hvilke roller de kan få i militæret? Dyb uenighed blandt forskere.
Kvinder i frontlinjen
Det var det måske mest ambitiøse eksperiment af sin art nogensinde: Det amerikanske marinekorps havde sat sig for at undersøge, hvordan kvinder ville klare sig i kamptropper, og korpset opstillede en særlig bataljon med 300 mænd og 100 kvinder til formålet. Igennem et år blev enheden sat til at udføre diverse opgaver, de også ville komme ud for i krig. Det var alt lige fra at rykke frem med et maskingevær til at rykke tilbage med en såret kammerat eller skifte hjul på et pansret køretøj. Opgaverne blev udført i små grupper af soldater med en eller to kvinder og mænd for resten, så de kunne afspejle den sandsynlige kønsfordeling i fremtidige krige, hvor der alt andet lige stadig vil være overvægt af mænd.
I 2015 opsummerede en evalueringsrapport erfaringerne, og resultaterne pegede i én retning.
Del:



