CAMBRIDGE – Kunstig intelligens er »sandsynligvis enten det bedste eller det værste, der nogensinde kan overgå menneskeheden, så der ligger en enorm værdi i at gøre det rigtigt,« lød det fra den moderne videnskabs største superstjerne, Stephen Hawking, da han i 2017 holdt tale ved indvielsen af Leverhulme Centre for the Future of Intelligence.

Danske Rune Nyrup, der forsker i de etiske aspekter af kunstig intelligens og har været ansat på centret i Cambridge siden dets etablering for fem år siden, er grundlæggende enig med Hawking, men formulerer sig tydeligvis lidt mindre højttravende: