Giftigt. Grundvandet er truet af pesticider, siger alle de røde partier. De sidder fast i et gammelt paradigme, advarer forskere. Sprøjtegifte er fortidens problem. Nutidens er meget værre.
Det rene vand
Drikkevandet er så rent, at vi praler med, at vi stort set ikke behøver at rense det. Men det er alligevel fyldt med snavs. Planter, mikroorganismer, veje, biler, huse, selv plasticflasker og mobiltelefoner drysser kemiske stoffer ned i vores vand. Arkivfoto: Peter Hove Olesen, Scanpix Peter Hove Olesen
Nina Cedergreen kunne hurtigt fornemme, at hendes foredrag mødte modstand. Publikummet var ingeniører, kemikere, geologer og vandværksfolk med én fælles mission: at holde vores grundvand fri for gift. Det var også giftstoffer, Cedergreens foredrag handlede om. Bare ikke dem, grundvandseksperterne havde forventet. De var samlet til fonden ATV Jord og Grundvands årlige vintermøde i 2019 for at debattere pesticider.
Cedergreen, professor i miljøtoksikologi ved Københavns Universitet, talte i stedet om medicinrester, biocider fra maling og byggematerialer og om skadelige stoffer fra bildæk. Om naturlige pesticider fra planterne rød hestehov og hjertebladet slangerod. Om kobber og plastblødgører i vandrør og om de uhyggelige evighedskemikalier PFAS. En af hendes slides viste, at en gennemsnitsdansker skal drikke over 1.000 liter postevand fra hanen om dagen for at blive forgiftet med den pesticidrest, som eksperterne er mest bekymrede for, nemlig DMS. Men »kun« 65 liter for at blive forgiftet med arsen.
Del:
