Dagens kommentar. Hvis vi viser os at være alene i universet, ender vi i en slags middelalderligt verdensbillede, hvor vi igen er midtpunkt for det hele.
Kosmisk egotrip
Da den britiske videnskabsmand Paul Davies i 2010 udgav bogen The Eerie Silence om forsøgene på at finde intelligent liv i rummet, sluttede han af med en konklusion, som mange nok vil finde nedslående: »Vi er sandsynligvis de eneste intelligente væsner i det observerbare univers, og det skulle ikke overraske mig meget, hvis solsystemet er vært for det eneste liv i det observerbare univers overhovedet.«
Siden er der sket en del på ufo-fronten. USAs regering har erkendt, at der flyver ting rundt i det amerikanske luftrum, som den ikke kan forklare. Men det er ikke nødvendigvis udenjordiske væsner. Imens har astronomer og astrobiologer blikket rettet udad, i håbet om at finde liv på fjerne exoplaneter. Det er et felt i sin vorden, men indtil videre er meldingen den samme: Vi har ikke fundet noget. Der er ingen tegn på liv og heller ingen tegn på, at det nogensinde har eksisteret i løbet af universets næsten 14 milliarder år lange historie.
Del:
