Flybrudne. Christian Mørk har skrevet en rolig overlevelseshistorie om lesbisk kærlighed og naturens kræfter. Nødvendigheden i romanen er svær at få øje på. Alligevel er den værd at læse.

Røde læber i uniform

Vi er i året 1974 i Florida Keys, USA, hvor den unge fyr Paco finder en gammel patronkasse fuld af papirer. Siden læser han – indespærret under en storm sammen med den ældre kvinde Maggie – en lang række sammensatte erindringer fra 1943-44 skrevet af skibbrudne soldater. Eller rettere, de er flybrudne, for de flyder på et skrog af en nedstyrtet flyvemaskine et sted i Stillehavet.

Gennem fragmenter af stemmer fra de amerikanske soldater Doris og Irene og fra den japanske krigsfange Haru genfortælles tre måneders mareridt i langsom gengivelse. Ikke mindst selve det højspændte drama, der udspiller sig mellem soldaterne i overlevelseskampen – med forgiftninger, samuraisværd, selvmord, udspionering og så videre – er en stærk drivkraft i den ellers faktisk næsten stillestående beretning.

Andre læser også