Ambivalens. Forfatteren Chuck Klosterman genkalder sig 90erne, et årti, der føles forbavsende fjernt. Kan nutidens mennesker overhovedet sætte sig ind i 90ernes virkelighed? Ja … nej … måske.
Verdenshistoriens sidste årti
Jeg er født i 1986, og jeg lider af en mindre besættelse af det årti, jeg voksede op i: 1990erne. Besættelsen handler ikke kun om årtiets kulturelle fænomener. Den graviterer frem for alt mod det enorme gab mellem selve den måde, vi oplever virkeligheden på i 2022, og oplevelsen af virkeligheden i 90erne. Det var det sidste årti, hvor internet, apps og sociale medier ikke definerede noget som helst, og hvor en nagelfast monokultur bestyret af medie- og underholdningsbranchens gatekeepers stadig var fikspunktet for offentlighedens opmærksomhed.
Det er uomtvisteligt, at der teknologisk og kulturelt er sket ufatteligt meget ufatteligt hurtigt i løbet af de seneste ti år. Alligevel stiller jeg ofte mig selv et spørgsmål, som er typisk for min generation – den sidste, der klart husker verden før internettet: Skyldes min besættelse af 90erne, at den verden, jeg oplevede dengang, virkelig var en radikalt anden? Eller er den snarere et udslag af det savn, alle mennesker har efter deres barndom?
Del:
