Komet i røg og damp

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

I begyndelsen af juli annoncerede NASA, at et nyt objekt, som stammer fra rummet mellem stjernerne, var på vej gennem solsystemet. Kort efter stod det klart, at der var tale om en komet, som fik navnet 3I/ATLAS.

Kometer beskrives som sovende isklumper, der først »vågner«, når de nærmer sig Solen, som varmer deres overflade op. Det får isen til at fordampe og slynge støv og gas ud i rummet, hvilket danner den lysende hale, som har gjort kometer til nogle af himlens mest iøjnefaldende fænomener.

Ud fra årtiers observationer har astronomerne antaget, at processen først for alvor sætter ind et sted tæt på Mars’ bane. Længere ude er sollyset ganske enkelt for svagt til at frigøre vand, og kometer bevæger sig der som mørke og stille objekter.

Det, vi ved nu

Men den nye gæst har udfordret denne forestilling. Ved hjælp af NASAs Swift- og James Webb-teleskoper har forskerne påvist, at kometen frigiver store mængder vand, selvom den stadig befinder sig dobbelt så langt fra Solen som Mars. Det rykker ved forståelsen af, hvor og hvornår kometer kan blive aktive og begynde at udsende gas og støv.

Fundet peger på, at interstellare kometer kan have en anden kemisk sammensætning end de kometer, vi kender fra vores eget solsystem. Måske bærer de på større mængder CO₂ eller andre flygtige stoffer, der kan sætte gang i processen ved langt lavere temperaturer end normalt.

Men ...

Opdagelsen skal dog tages med en vis forsigtighed. For det første er det kun én komet, vi har observeret på denne måde, og vi ved ikke, om 3I/ATLAS er en sjælden undtagelse eller et eksempel på en ny klasse af kometer. For det andet er de fysiske processer ikke fuldt forstået. Vi ved, at vand frigives, men ikke hvor stor en rolle andre stoffer spiller.

Interstellare objekter er notorisk vanskelige at følge over længere tid. De dukker pludselig op, bevæger sig hurtigt og forsvinder igen ud i mørket. Observationerne af 3I/ATLAS giver os derfor et kort, men enestående indblik i, hvordan kometer kan opføre sig i kolde dele af rummet og få os til at gentænke grundlæggende antagelser om deres natur.

Jens Olaf Pepke Pedersen

LiveScience, 9. oktober