Kommentar. At klima og køn hænger sammen, er ikke noget, identitetspolitiske forskere har fundet på.
Kønnet klima
SØGER MAN PÅ #VEGANMEN på Instagram, dukker der en perlerække af veltrænede mænd op. De poserer med gigantiske spændte armmuskler for at modbevise, at mænd skulle blive mindre mandige af at holde sig fra kød. Men deres overdrevne maskulinitet kan faktisk afskrække mænd fra at gå veganervejen ifølge en britisk forsker, der har brugt tre år på at studere fænomenet.
Køn og klima er to af tidens helt store dagsordener, og forskere forsøger i stigende grad at kombinere dem i deres arbejde. I Danmark vil forskningsprojektet Masculinities in green transition eksempelvis belyse betydningen af maskulinitetsidealer for mænds deltagelse i den grønne omstilling gennem fokusgrupper og interview med danske mænd. I beskrivelsen af projektet kan man læse, at »ubæredygtige forbrugsformer« som rødt kød og biler er kulturelt koblet til maskulinitet, mens »grønne praksisser« kobles til kvindelighed og »kan virke umandige på nogle mænd«.
Del: