Kontrovers. »Jamen … jeg kan ikke forstå det.« Albert Einstein var ikke tilfreds med Niels Bohrs forsvar for den fornuftsstridige kvantemekanik. Godt det samme. De to giganters tankestrid har ledt os durk ind i tidens største teknologiske revolution.

Kimen til et kvantespring

Det var en kæk 30-årig Tor Nørretranders, der i 1985 udgav 400 siders analyse af Niels Bohrs filosofiske kampe med Albert Einstein. Markedet var godt nok mættet med Bohr-biografier og ditto teatralske gennemgange af de to giganters uenigheder om tolkningen af kvantemekanikken. Men unge Nørretranders mente, at noget manglede:

»Det var Bohrs 100-års fødselsdag, og der var ingen ende på rækken af sejrskavalkader,« siger den i dag 67-årige og nu landskendte videnskabsforfatter, der gav bogen titlen Det udelelige – Niels Bohrs aktualitet i fysik, mystik og politik. Den og Mærk Verden fra 1991 betragtes som hans hovedværker. »Jeg sad med en fornemmelse af, at der var noget hulhed i al den jubel, fordi man hædrede ham uden helt at forstå, hvad han sagde. Så nationalhelten, ham ville jeg ikke beskrive. Jeg ville beskrive videnskabsmanden Bohr.«

guve
(f. 1983) er cand.public. og ph.d. i videnskabsjournalistik. Gunvers store interesse er fysik, astronomi og videnskabshistorie, men hun anlægger også gerne en videnskabsvinkel på aktuelle samfundsforhold. Hun er forfatter til bogen Fjerne kloder og medforfatter til en række andre populærvidenskabelige bøger.

Andre læser også