Under lup. Vi har en tendens til at begå de samme dumme fejl i parforholdet. Kan videnskaben hjælpe os med at styre uden om kærlighedens faldgruber?
Kærlighedskrise under lup

Collage: K Vang. Kildefoto: Adobe Stock
Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev 'Under lup'. Læs mere og tilmeld Dem her.
Kære læser
»Det er faktisk valentinsdag i dag,« sagde jeg til min mand, da vi lå sammen i sofaen i fredags.
Han kiggede lidt på mig. »Det er jo ikke noget, vi fejrer,« svarede han.
Det er rigtigt nok. Vi har nu ikkefejret valentinsdag sammen i mere end 20 år, og det er alt i alt gået glimrende. Nu nærmer vi os de 40, årene med spædbørn er overstået, og vi har en følelse af at have klaret skærene. Men måske er det for tidligt at ånde lettet op?
I sidste uge tippede min kollega Anders Boas mig om et på én gang foruroligende og opmuntrende overbliksstudie, som viser, hvordan vores tilfredshed i parforholdet udvikler sig med årene.
Efter at have gennemgået 165 videnskabelige studier med mere end 165.000 deltagere i alt konkluderer forskerne, at den gennemsnitlige kærlighedstrivsel falder, fra vi er 20 år, og rammer et lavpunkt omkring de 40. Herfra stiger den igen, indtil vi bliver 65, hvorefter den flader ud.
Følger man udviklingen over det enkelte parforhold, ser tilfredsheden ud til at gå støt nedad de første ti år, hvorefter bøtten vender, og tilfredsheden stiger de næste ti for derefter at falde igen. Bølgebevægelsen ses både hos par med og uden børn, omend børn kan gøre bølgedalen endnu dybere. Flest bliver i øvrigt skilt, når deres yngste barn er omkring fem år.
Hold ud, fristes man til at konkludere, måske vender det om lidt.
Selv de mest solide gennemsnitseffekter kan selvfølgelig ikke fortælle os, hvordan vi skal leve vores eget liv. Men som videnskabsjournalist tillader jeg mig alligevel at antage, at det kan være nyttigt at kende kærlighedens tidevandsbevægelser. Måske er det en trøst at vide, at man nærmer sig 40-årshullet? Måske kan man ruste sig en smule, inden man rutsjer ned ad 20-årstoppen?
I denne udgave af nyhedsbrevet Under lup ser vi nærmere på tre historier om kærlighedens faldgruber – og runder af med et praktisk råd til dem, der gerne vil forebygge fremtidig utilfredshed.
1. De lykkelige utro
Hvis der er noget, der kan få skuden til at vippe i et parforhold, er det utroskab. Mange opfatter utroskab som et tegn på dybere problemer og utilfredshed i parforholdet, men sådan behøver det ikke at være, viser videnskaben. I 2021 skrev vi om en undersøgelse, der kortlægger årsagerne til romantiske sidespring, og her viste det sig, at det langtfra kun er i dysfunktionelle eller dårlige forhold, at en partner er utro. Konklusionen bakkes i øvrigt op af et studie fra sidste år, som konkluderer, at hverken niveauet af intimitet eller lidenskab i et forhold påvirker risikoen for sidespring.
Faktisk … viser undersøgelser, at færre går fra hinanden, hvis den utro selv går til bekendelse, end hvis utroskaben bliver afsløret af partneren.

2. Gensyn med ekskæresten
Går man rundt og føler sig utilfreds i sit parforhold, kan det være fristende at se sig sur på sin kæreste eller ægtefælle. Men vi bliver ikke lykkeligere af at skifte vores partner ud, snarere tværtimod, skrev vi i 2021 under rubrikken »Gensyn med ekskæresten«. Artiklen fortæller om et stort forskningsprojekt, der har fulgt 12.000 tyskere og deres partnere i flere årtier, og når de sammenligner adfærd og tilfredshed i deltagernes forskellige parforhold, er der stort set ingen forskel. Der er den samme mængde skænderier, den samme grad af åbenhjertighed og lige så mange overvejelser om at splitte op som i det gamle forhold.
Faktisk … har deltagerne typisk mere sex efter at have skiftet partner, men graden af seksuel tilfredshed er den samme.

3. Kærlighed på kontoen
Vi runder dette nyhedsbrev af med en artikel, der ikke bare viser, at vi bliver lykkeligere, jo mere vi forpligter os, men også giver et konkret råd til, hvordan man kan gøde jorden for ægteskabelig tilfredshed: Det ser ud til, at det er en fordel at gå all in – også i økonomisk forstand.
Konklusionen stammer fra et eksperiment, hvor forskerne delte forlovede og nygifte par ind i tre grupper: En gruppe skulle gå over til fællesøkonomi med delekonto; en anden gruppe skulle beholde deres opdelte økonomi, mens en tredje gruppe skulle gøre, som det passede dem. Da forskerne vendte tilbage til parrene to år senere, viste det sig, at dem, der var blevet bedt om at praktisere fuld fællesøkonomi, var gladere end de andre grupper.
Faktisk … er folk med fælleskonti mindre tilbøjelige til at svare, at de skal have noget til gengæld for deres bidrag til parforholdet.

Det sidste råd – dét med fællesøkonomien – har jeg faktisk selv taget til mig. Tidligere havde min mand og jeg hver sin lønkonto, men siden Ideer bragte artiklen i 2023, har vi besluttet os for at lade pengene gå ind på en fælles konto. Om det er nok til at afbøde 40-årskrisen, må tiden vise.
Kender De nogen, der gerne vil være klogere på kærligheden, kan De jo dele dette nyhedsbrev med dem – og i øvrigt anbefale dem at læse med i Ideer, hvor vi med jævne mellemrum forsøger at kaste videnskabeligt lys over emner som lyst, parforhold og knuste hjerter. Man kan også skrive sig op til nyhedsbrevet her, hvor vi om 14 dage kigger ned i en ny petriskål.
Har De forslag til nye emner, vi kan belyse med forskning, er De velkommen til at skrive til ideer@weekendavisen.dk.
Vi ses i indbakken!
Cecilie Cronwald
Videnskabsjournalist
Del: