Mange af verdens største floddeltaer synker hurtigere, end havene stiger, og det kan få alvorlige konsekvenser for millioner af mennesker. Det viser et nyt studie offentliggjort i Nature.

Her har forskere fra universitetet Virginia Tech kortlagt 40 floddeltaer gennem satellitbilleder, der viser, at de fleste deltaer har områder, hvor vandstanden i floden stiger hurtigere, end den gør ved områdets nærmeste kyster. For hele 18 deltaer gælder det, at hele området synker hurtigere, end havet stiger. Det sætter flere end 236 millioner mennesker, der bor ved deltaerne, i fare for oversvømmelser.

Forskere fra universitetet Virginia Tech har kortlagt 40 floddeltaer gennem sattelitbilleder, hvilket viser at vandstanden i floden sitger hurtigere, end den gør ved områdets nærmeste kyster. Foto: Mohamed Abd El Ghany, Scanpix.
Forskere fra universitetet Virginia Tech har kortlagt 40 floddeltaer gennem sattelitbilleder, hvilket viser at vandstanden i floden sitger hurtigere, end den gør ved områdets nærmeste kyster. Foto: Mohamed Abd El Ghany, Scanpix.

Årsagerne er primært menneskeskabte og tæller udvinding af grundvand, opførelse af dæmninger og anden byudvikling. Udvindingen af grundvandet og dæmninger, der forhindrer jord og sand i at nå bredderne længere nede ad floden og dermed skaber erosion, er de største årsager til, at bredderne forsvinder, viser studiet.

Nogle af de mest udsatte områder er Ganges-Brahmaputra og Mekong-floden i Sydasien, Nilen, Mississippi og Den Gule Flod i Kina. I nogle områder synker jorden med mere end dobbelt så høj hastighed som den globale havstigning.

Virginia Tech, 14. januar