Fiktioner. Klimakrisen er for alvor rykket ind i film og tv-serier. Men det er ikke alle økobevidste fortællinger, der virker som håbet. Nogle kan ligefrem give bagslag, advarer forsker.
Ingen lykkelige slutninger
Det er et svuppende fugtigt Danmark, der omgiver karakterne i Thomas Vinterbergs nye tv-serie Familier som vores. I det første afsnit, som blev vist på TV 2 søndag, lukker landet ned, fordi vandet presser sig på. Der står endnu ikke vand i gaderne, men efter at Holland er gået bankerot i et forsøg på at holde havet ude, vælger den danske regering at sætte en evakueringsplan i værk. Serien følger en vifte af skæbner, mange med folkekære ansigter: Paprika Steen spiller den stresssygemeldte videnskabsjournalist Fanny, som kan se frem til at dele et værelse med syv andre i en forstad til Bukarest; hendes eksmand Jacob, spillet af Nikolaj Lie Kaas, har udsigt til en lysere fremtid som arkitekt i Paris.
Efter længe at have været forvist til dokumentarer, sci-fi og smal litteratur er klimakrisen endelig begyndt at finde vej til de store fælles fortællinger; fra postapokalyptiske tv-hit som The Last of Us til nutidsfortællinger som True Detective: Night Country – og nu altså også folkeligt dansk søndagsdrama. I klimakredse er der stor begejstring over den nye bølge af klimakunst. Den har fået nogle til at tale om »historier, der kan redde verden«, mens andre håber, genren kan være en vej til en mere socialt retfærdig fremtid.
Del:
