Træer kan overordnet set inddeles i to grupper: de hårde og de bløde. Mere teknisk er der tale om henholdsvis dækfrøede og nøgenfrøede arter. Førstnævnte er kendetegnet ved, at deres frø er indesluttet i frugter, nødder eller andre kapsler og omfatter løvtræerne. Omvendt er nåletræer nøgenfrøede, hvilket vil sige, at frøene udvikler sig på åbne blade. Den nøgenfrøede gruppe tæller blandt andet nåletræer, taks og koglepalmer.

Selvom der er undtagelser, er dækfrøede træarter typisk hårdere end nøgenfrøede.

Nu har planteforskere fra polske Jagiellonian University og britiske Cambridge University imidlertid opdaget en træslægt, der hverken kan placeres i den ene eller anden kategori. I et nyt studie har forskerne zoomet helt ind på 33 forskellige træarter for at blive klogere på deres indre struktur.

Konkret blev prøver fra træerne nedfrosset i nitrogen, der holdt temperaturen på minus 210 grader. Ved hjælp af et særligt mikroskop kunne forskerne siden bestemme størrelsen på de enkelte arters såkaldte makrofibriller; meget fine tråde, som huser træernes celler.

Tulipantræet er hverken hårdt eller blødt, men midt imellem. Arkivfoto: Sebastian Gollnow, Scanpix
Tulipantræet er hverken hårdt eller blødt, men midt imellem. Arkivfoto: Sebastian Gollnow, Scanpix Sebastian Gollnow/AP/Ritzau Scanpix

Undersøgelsen viser, at hårde trætyper har makrofibriller, der måler omkring 15 nanometer i diameter, mens bløde ditto har større makrofibriller på cirka 25 nanometer i diameter. Der var dog én overraskende undtagelse.

Forskerne opdagede, at tulipantræ (Liriodendron) – en planteslægt med to nulevende arter – har makrofibriller, der måler cirka 20 nanometer i diameter og dermed kan betegnes som en mellemting mellem hårdt og blødt træ.

Opdagelsen kan ifølge forskerne være med til at forklare, hvorfor netop tulipantræ i talrige undersøgelser ligger helt i top, når det gælder evnen til at optage CO₂. En foreløbig tese lyder, at de mellemtykke makrofibriller er særligt gode til at binde kuldioxid.

Liriodendron menes at være opstået for mellem 30 og 50 millioner år siden – en periode i Jordens historie, hvor atmosfærens CO₂-koncentration faldt meget markant. Det kan have ansporet tulipantræer til at udvikle et mere effektivt optag af kuldioxid.

Forskerne vil nu teste, om andre træarter, der forædles eller genmanipuleres til at udvikle mellemstore makrofibriller, bliver bedre til at binde CO₂.

New Phytologist, 30. juli