Falsificeret. Forkælede eller socialt forarmede? Et snedigt konstrueret studie efterprøver myter om enebørn. 

Ikke så unikke enebørn

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Er søskende en fordel eller en ulempe? En teori lyder, at samværet kan skrue op for børns kognitive og sociale udvikling, mens en anden ser søskende som et irritationsmoment, der stjæler berigende kvalitetstid med forældrene. Problemet er, at det langtfra er tilfældigt, hvem der kun får et enkelt barn.

Det, vi ved nu

Det illustreres af et nyt arbejdspapir. Her ser danske enebørn umiddelbart ud til at klare sig dårligere i kognitive test, de er mindre glade, samvittighedsfulde og venlige og desuden mere følelsesmæssigt ustabile end førstefødte med søskende.

Men forklaringen er formodentlig, at det er en særlig gruppe, der er tilbøjelige til kun at få et barn: En skilsmisse eller udfordringer med det første barn kan eksempelvis mindske appetitten på et ekstra medlem af familien.

Arkivfoto: Christian Lindgren, Scanpix Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

For at tage højde for det undersøger forskerne førstefødte børn, hvis forældre har varierende held med at få barn nummer to ved hjælp af kunstig befrugtning, og her er der ikke meningsfulde forskelle på enebørn og dem, der tilfældigvis fik søskende.

Men …

Forskerne gør opmærksom på, at det kan skyldes betingelserne i Danmark, hvor enebørn har rig mulighed for at socialisere med andre børn, fra de er helt små, og hvor forældrene ikke i samme grad må vælge, hvilke børn der skal have en uddannelse.  boas

SSRN (preprint), 29. januar

xboa
(f. 1982) er journalist og skriver især om forskning, der udfordrer vedtagne sandheder, og om politik og ideologi, der pynter sig med videnskab. Anders har en kandidatgrad i journalistik fra Roskilde Universitet på baggrund af studier i Journalistik og Musikvidenskab (Københavns Universitet).

Andre læser også