I ulvens mave

Det var sandsynligvis klimaforandringer fremfor mennesker, der blev det uldhårede næsehorns undergang. Det viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Genome Biology and Evolution, hvor et internationalt forskerhold tilknyttet Stockholm Universitet har kortlagt genomet fra et 14.400 år gammelt uldhåret næsehorn, der er et af de yngste eksemplarer, man har fundet af arten. Det særlige ved fundet er ikke kun genomets alder, men også dets kilde; det stammer fra væv bevaret i maven på en ulv.

Ulven blev fundet i permafrost nær en landsby i det nordøstlige Sibirien. Under en videnskabelig undersøgelse opdagede forskerne et lille stykke væv i rovdyrets mavesæk. Analyser viste, at vævet tilhørte et uldhåret næsehorn, som er en art, der forsvandt ved slutningen af den sidste istid.

At udvinde og analysere arvematerialet fra prøven gav store tekniske udfordringer, blandt andet fordi dna’et var blandet med ulvens eget. Alligevel lykkedes det forskerne at rekonstruere et komplet genom, hvilket aldrig tidligere er gjort med et dyr fundet i et rovdyrs mave.

Forskerne sammenlignede genomet med to andre genomer fra uldhårede næsehorn, der levede for 18.000 og 49.000 år siden, og resultatet er overraskende. For i modsætning til, hvad forskerne havde forventet, er der ingen tegn på mutationer eller indavl i dna’et fra næsehornet. Det ser tværtimod sundt ud. Det peger på, at det uldhårede næsehorn ikke uddøde langsomt, men at bestanden var i trivsel, selv flere tusinde år, efter at mennesket var kommet til Sibirien. Forskerne vurderer derfor, at arten blev udryddet, fordi istiden sluttede, og ikke på grund af jagt.

Stockholm Universitet, 14. januar