Kort nyt. Unge musvitter tager ikke imod råd fra mor og far – men derimod fra ældre søskende og andre fugle i flokken.
Hvem lytter ungdommen til?
Det er ikke mor og far, der kommer med guldkornene, når en ung musvit skal lære at klare sig i livet – det er ældre søskende og andre fugle i flokken. Det viser et nyt studie fra Max Planck Institute of Animal Behavior i Tyskland, publiceret i tidsskriftet PLOS Biology.
Biologer fulgte 51 ynglepar af musvitter og deres i alt 229 unger i naturen. Fuglene fik en foderkasse, der kunne åbnes på to måder, nemlig ved at skubbe en lille låge til enten venstre eller højre. Det viste sig, at selvom ungerne godt kunne lære lidt af deres forældre, var det i langt højere grad deres søskende og de andre fugle i flokken, der fik dem til at forstå tricket med lågen.

Især de yngste fugle lærte næsten udelukkende af deres ældre søskende. Over 90 procent af deres ahaoplevelser opstod, efter at de havde observeret søskende, som allerede havde knækket koden til foderkassen.
Studiet giver et nyt indblik i, hvordan sociale færdigheder læres videre blandt dyr med kort eller begrænset forældrepleje – et vilkår, som gælder for de fleste fuglearter. Fremtidige undersøgelser skal nu se nærmere på, hvordan faktorer som miljøforhold og stress påvirker ungernes evne til at lære af hinanden, for det er et vigtigt led i forståelsen og beskyttelsen af fuglearter.
Som vigtig fodnote kan det nævnes, at ingen musvitter led nød under forsøgene – måske bortset fra lidt mavekneb. Ifølge forskerne åd musvitterne sig nemlig igennem 33 kilo melorme for at løse gåden med foderlågen.
PLOS Biology, 9. oktober
Del: